JAGTEN PÅ DEN GODE STEMNING
Et involverende og humoristisk kommunikationsshow
– der sætter sig i hverdagen
Kender du det her?
Misforståelser der koster tid. Møder der kører af sporet. Kolleger der taler forbi hinanden. De fleste ved godt hvad udfordringen er – men ikke hvordan den ændres i praksis.
Hvad nu hvis I kunne øve jer på det i en sjov og genkendelig ramme – og gå hjem med konkrete værktøjer dagen efter?
Hvad er Jagten på den gode stemning?
Et kommunikationsshow hvor skuespillerne spiller scener og situationer fra en arbejdsplads, som I genkender fra jeres egen hverdag.
Sammen med vores spil-leder stopper I spillet, foreslår ændringer og ser dem afprøvet live.
Humor og genkendelse gør det nemt at reflektere og handle bagefter.
Sådan foregår det
Sessionen tager 3 timer og kombinerer fagligt oplæg, genkendelige situationer og aktiv involvering:
- Introduktion til persontyper og kommunikation
Vi starter med et kort, praksisnært oplæg om forskellige persontyper, kommunikationsstile og typiske faldgruber i samarbejdet. Deltagerne får et fælles sprog og en forståelsesramme, som bruges resten af forløbet. - Jeres udfordringer – spillet på scenen
Virksomhedens egne kommunikationsudfordringer bliver omsat til scener, som spilles live af professionelle skuespillere. Det kan være samtaler mellem kollegaer, leder–medarbejder-dialoger eller møder, der ikke fungerer optimalt. - Justér, afprøv og se effekten med det samme
Deltagerne kan undervejs stoppe spillet, foreslå ændringer og afprøve nye måder at kommunikere på. Skuespillerne justerer i realtid, så I tydeligt kan se, hvordan små ændringer i adfærd og formulering skaber store forskelle. - “Så i morgen aftaler vi at…”
Vi slutter med at aftale jeres næste konkrete handling, som skaber en forbedring i forhold til dagens emne.
Hvad får I ud af det?
- Et fælles sprog for kommunikation og samarbejde
- Øget forståelse for egne og andres reaktionsmønstre
- Konkrete redskaber, der kan bruges direkte i hverdagen
- Høj involvering og genkendelse – uden at pege fingre
- Indsigter, der huskes, fordi de er oplevet, ikke bare fortalt
- Vi afsluttermed at aftale jeres næste konkrete handling, som både er realistisk, og har reel effekt på jeres kommunikation, faglighed, kundetilfredshed, samarbejde eller hvad I har valgt at arbejde med på dagen
Hvorfor virker det?
Når udfordringer bliver spillet frem for forklaret, skabes der afstand nok til at reflektere – og nærhed nok til at genkende sig selv. Det giver læring, der er både tryg, engagerende og handlingsorienteret.
Konceptet er velegnet til:
- Teamudvikling
- Ledergrupper
- Tværgående samarbejde
- Organisationsforandringer
Priser og kontakt
Små virksomheder (1-10 ansatte) – 25.000 kr.
Virksomheder med 10-50 ansatte – 35.000 kr.
Store virksomheder over 50 ansatte – 45.000 kr.
Priserne dækker over indledende møde omkring indhold.
Manuskriptudvikling i samarbejde med jer
Oplæg og spil hos jer af 2-3 timers varighed.
Priserne er excl. Moms.
Alle forespørgsler skal henvendes til:
Det siger kunderne
„Det faglige og det praktiske gik hånd i hånd. Vi stoppede op, reflekterede og koblede det sete til konkrete handlemuligheder. Det gjorde det nemmere at tale åbent om adfærd og ledelsesdynamikker – uden at det blev personligt.“
Steffen – Ambiento
Hvem er vi?
Bo Staal – er en erfaren leder og kommunikationskonsulent med dyb indsigt i menneskers adfærd. Siden 2007 har han rådgivet ledere og medarbejdere inden for stresshåndtering, konfliktløsning og performance. Han er også udøvende saxofonist og kombinerer ofte musikken med sine foredrag, hvor han skaber en levende formidling – enten hver for sig eller i samspil. Bo har en baggrund som leder, og hans forståelse for hjernens funktion i kommunikation er kernen i hans arbejde. I privaten bor Bo på Fyn, er gift, far til tre voksne børn og stolt bedstefar til to.
Rasmus Skovmand – skuespiller, komiker og Manuskriptforfatter
Han er også produktionsleder for bl.a Odense symfoniorkester og Odense Sommerrevy.
Han lever af at finde løsninger på umulige problemer.
Når han skriver manuskripter er han optaget af dilemmaer og problemer som ikke har en nem løsning og som kan skabe dialog og eftertanke. Det må gerne at være sjovt når det er alvorligt.
Lars Udengaard – Skuespiller, improkomiker og tryllekunstner. Før Lars gik fuldtid som entertainer var Lars efterskolelærer, tillidsrepræsentant og forstander. Erfaringen som både leder og ansat er meget brugbar når der skabes karakterer til spillene. Siden 2017 har Lars arbejdet med skuespillererhvervet på fuld tid og er drevet af at formidle godt humør og skarpe pointer.
VORES KUNDER
Se udvalg af vores samarbejdspartnere
SKAL VI SNAKKE?
